Hansaton Hearing Aids
Kontakt os

Rengøring og pleje

Det betaler sig at vedligeholde sine høreapparater .

Høreapparater placeres i vores øregange hver dag, så de er konstant udsat for fugt og ørevoks - forhold, der langt fra er ideelle for nogen teknologi. Det er vigtigt, at du tager dig af dine høreapparater og rengør dem jævnligt, så forbliver de i god stand og fungerer bedst.

 

Beskyttelse af dine høreapparater
 

  • Omhyggelig og regelmæssig pleje af dine høreapparater bidrager til fremragende ydeevne og en lang levetid.
  • Åbn lågen til batterierne, når de ikke er i brug.
  • Fjern altid dine høreapparater, når du bruger hårplejeprodukter. Høreapparaterne kan blive tilstoppede og ophøre med at fungere ordentligt.
  • Du må ikke have dine høreapparater på, når du er i karbad eller brusebad, og du må heller ikke nedsænke dem i vand.
  • Hvis dine høreapparater bliver våde, skal du undlade at forsøge at tørre dem i ovn eller mikroovn. Juster ikke på nogen kontroller. 

                o   Traditionelle batterier Åbn lågen til batterierne straks, fjern batterierne og lad dine høreapparater tørre naturligt i 24 timer.

                o   Genopladelige batterier:  Sluk for høreapparaterne og lad dem tørre naturligt i 24 timer.

  • Beskyt dine høreapparater mod stærk varme (hårtørrer, handskerum eller instrumentpanel).
  • Kontroller, at du ikke snor eller klemmer ledningerne, når dine høreapparater ligger i deres æske.
  • Regelmæssig brug af en affugter, som for eksempel et Clean Dry-sæt, kan hjælpe med at forebygge korrosion og forlænge levetiden for dine høreapparater. Fjern batterierne, før du bruger en affugter.
  • Tab ikke dine høreapparater eller slå dem mod hårde overflader.
     

Rengøring af dine høreapparater
 

Almindelig rengøring af høreapparater foregår ganske ens uanset typen, men for dybtgående rengøring er der forskelle, afhængigt af hvilken type høreapparater du har. Kontroller din brugermanual for at finde ud af, hvilken type høreapparater du har, og den fremgangsmåde, som anbefales. 

Brug en blød klud til at rengøre dine høreapparater hver dag, når dagen er omme. Regelmæssig rengøring af mikrofonåbningerne med den medfølgende rengøringsbørste sikrer, at dine høreapparater bevarer lydkvaliteten Din hørespecialist kan demonstrere dette for sig.

Traditionelle batterier: Placer høreapparaterne i deres æske om natten med batterilågerne åbne, så fugten kan fordampe.

Genopladelige batterier:  Sæt høreapparaterne i laderen natten over.

  • Ørevoks er naturligt og almindeligt forekommende. At sikre, at dine høreapparater er fri for ørevoks, er en vigtig del af den daglige rengøring og vedligeholdelse.
  • Brug aldrig alkohol til at rengøre dine høreapparater, øreafstøbninger eller domes.
  • Brug ikke skarpt værktøj til at fjerne ørevoks. Det kan medføre alvorlig skade for dine høreapparater eller brugerdefinerede øreafstøbninger, hvis du stikker husholdningsartikler ind i dem.

 

Til Receiver-In-the-Canal (RIC)-høreapparater: 

Rengør dine brugerdefinerede øreafstøbninger og domes

Rengør dagligt domes og øreafstøbninger med en fugtig klud.

Undgå, at der kommer nogen form for vand ind i og rundt om højttalerenhederne og de brugerdefinerede øreafstøbninger.

Kabler, højttalere, domes og brugerdefinerede øreafstøbninger bør aldrig skylles eller nedsænkes i vand, da vanddråber kan sættes sig i røret, blokere lyd eller beskadige de elektriske dele i høreapparatet.

Du bør lade din hørespecialist udskifte dine domes cirka hver tredje til sjette måned, eller når de bliver stive, skøre eller misfarvede.

Hvis dine øreafstøbninger behøver yderligere rengøring, kan det være, at voksfilteret i højttaleren der er tilstoppet og skal udskiftes. Tal med din hørespecialist.


Til BTE (bag øret) høreapparater:  

Rengøring af øreaftsøbninger og dele

Du bør lade din hørespecialist udskifte dine slanger cirka hver tredje til sjette måned, eller når de bliver stive, skøre eller misfarvede.

Rengør øreprop og ydersiden af ørekrogen med en fugtig klud, når dagen er forbi. Undgå indtrængende vand i og rundt om høreapparatet.

Hvis ørepropperne blive tilstoppede, skal åbningen rengøres med en voksfjerner eller en piberenser.

Hvis din læge har udskrevet øredråber, så skal du borttage alle former for fugt, som kan komme ind i ørepropperne eller slanger for at forhindre tilstopning.

Hvis ørepropperne skal rengøres yderligere:

  1. Afmonter plastslangen fra høreapparatets krog ved at holde høreapparatet i en hånd og forsigtigt trække slangerne bort fra ørebøjlen.
  2. Vask kun ørepropperne og slangerne i varmt vand med en mild sæbe.
  3. Skyl dem af i lunkent vand og lad dem tørre natten over.
  4. Kontroller, at øreproppens slanger er helt tørre. Forbind dem igen med ørebøjlen på dit høreapparat ved at lade slangen glide tilbage på ørebøjlen. Bruge af en  høreapparattørrer kan hjælpe med at fjerne fugt/rester fra slangen. Tal med din hørespecialist for mere information.

Rengøring af dine tynde slanger og domes

Du bør udskifte de tynde slanger og domes hver tredje til sjette måned, eller når de er blevet stive, skøre eller misfarvede.

Rengør ydersiden af domerne med en fugtig klud, når dagen er forbi. Undgå indtrængende vand i og rundt om høreapparatet.

Du bør også rengøre de tynde slanger regelmæssigt, når du ser urenheder i og omkring slangerne.

  1. Hold den tynde slange i den ene hånd og høreapparatet i den anden.
  2. Drej høreapparatet forsigtigt, indtil det skilles fra den tynde slange.
  3. Brug en fugtig klud til at rengøre ydersiden af den tynde slange og domen.
  4. Afmonter domen fra den tynde slange ved at trække forsigtigt, inden du rengør den tynde slange.
  5. Indsæt forsigtigt den rengøringspind, som medfølger i sættet, der hvor den tynde slange sidder på høreapparatet, og pres pinden hele vejen gennem slangen. 

Bemærk: De tynde slanger og domerne bør aldrig skylles eller nedsænkes i vand, da vanddråber kan sætte sig i slangen, blokere for lyden eller beskadige dele i høreapparatet.

6. Når den tynde slange er rengjort, monterer du den igen ved forsigtigt at dreje høreapparatet på den tynde slange.

7. Sæt domen på den tynde slange ved forsigtigt at skubbe domen på enden af slangen. Du kan mærke, når domen klikker på den tynde slanges riller, og ikke kan presses den længere.


Til ITE-høreapparater:  

Rengøring af dine høreapparater

Rengør dine høreapparater med en blød klud, når dagen er omme. Regelmæssig rengøring af mikrofonåbningerne med den medfølgende rengøringsbørste sikrer, at dine høreapparater bevarer lydkvaliteten Din hørespecialist kan demonstrere dette for sig.

Placer høreapparaterne i deres æske om natten med batterilågerne åbne, så fugten kan fordampe.

  • Ørevoks er naturligt og almindeligt forekommende. At sikre, at dine høreapparater er fri for ørevoks, er en vigtig del af den daglige rengøring og vedligeholdelse.
  • Brug den børste, der fulgte med dine høreapparater, og fjern voksen fra dem hver dag.
  • Brug aldrig alkohol til at rengøre dine høreapparater.
  • Brug ikke skarpt værktøj til at fjerne ørevoks. Det kan medføre alvorlig skade på dine høreapparater, hvis du stikker husholdningsartikler ind i dem.
  • Tal med din hørespecialist om regelmæssig kontakt med henblik på fjernelse af voks fra dine høreapparater.



Rengøring og pleje

Det er vigtigt at vedligeholde dine høreapparater, eftersom høreapparater omfatter mange små komponenter og meget sofistikeret elektronik. For at sikre funktionaliteten i dine høreapparater og for at forebygge skade er det vigtigt at vide, hvordan man rengør og plejer sine høreapparater på korrekt vis.



Høretest online

Kontroller din hørelse hjemmefra med vores nye online test.

Lær mere om hørelse

Vores ører er komplekse sanseorganer. At høre godt holder din hjerne stimuleret.

Høreapparater

Se vores seneste høreapparater for at se, hvilket der er det rette for dig.